Praktik JAN 2023 - Jylland

   
Handelsbanken Danmark er en del af den svenske Handelsbanken-koncern. Den 20. juni 2022 indgik Handelsbanken-koncernen aftale med Jyske Bank om køb af Handelsbanken i Danmark. Aftalen skal nu godkendes af myndighederne, hvilket vi forventer vil ske i slutningen af 2022. Frem til det tidspunkt er vi stadig Handelsbanken og driver banken videre, som vi hele tiden har gjort.

Handelsbanken er en relationsbank og vi har fokus på kunden i alt, hvad vi gør. I Handelsbanken Danmark er vi cirka 600 medarbejdere og har filialer landet over. Vi har nogle af landets mest tilfredse kunder og en god og stabil udvikling i indtjening og resultater.

Vi stræber efter at udnytte og respektere den enkelte medarbejders kompetencer, erfaring og værdi, uanset køn, etnicitet og alder. Det betyder, at den enkelte medarbejder har en høj grad af medbestemmelse og indflydelse i hverdagen. På den måde tror vi på, at vores medarbejdere kan udvikle sig bedst personligt såvel som fagligt og dermed bidrage til bankens udvikling bedst muligt.

Brænder du for personlig kundekontakt og økonomi? Så er Handelsbanken måske det rigtige praktiksted for dig. Hos os har du rig mulighed for selv at forme din karriere efter dine interesser og evner, og skabe det job, du drømmer om – til gavn for både dig, os og ikke mindst vores kunder.

Vi tilbyder

Som studerende på Finansøkonomuddannelsen eller Finansbacheloruddannelsen har du mulighed for at afvikle dit praktik ophold JAN 2023 med et ophold i en af Handelsbankens filialer i det jyske område.

Med et praktikophold får du mulighed for at supplere den teoretiske del af din uddannelse med en praktisk indføring i de arbejdsgange og procedurer, vi har i banken. I samarbejde med din chef fastlægger du, hvordan dit personlige forløb skal være, så opholdet bliver så udbytterigt som muligt for begge parter.

Om banken

I Handelsbanken er hver filial selvstændig og kan træffe egne beslutninger om blandt andet kunder, økonomi og aktiviteter. Så trives du med selvstændigt ansvar, og er du god til at skabe kontakt til andre mennesker, så forvent en udfordrende og inspirerende praktikperiode i en anderledes bank.

Vi driver bank baseret på tillid og respekt for den enkelte. Derfor har vi en decentral organisation. Vi tror på, at en decentral tilgang fører til bedre og hurtigere beslutninger, der træffes tæt på kunden. Det fører også til mulighed for vores medarbejdere til selv at kunne påvirke beslutningerne og gøre et endnu bedre job.

Som praktikant hos os, forventer vi at du tager ansvar. Til gengæld vil du opleve, at der er interesse for og opbakning til, at dine opgaver også skal være spændende og bidrage til din udvikling.

Du vil få en god forståelse for det at arbejde i en filial, kunderådgivning, den finansielle sektor – og selvfølgelig lære Handelsbanken godt at kende.

Om dig

  • Er personligt engageret og fagligt stærk
  • Er god til at skabe kontakt til andre mennesker
  • Er struktureret og har orden i tingene
  • Trives med selvstændigt ansvar og brænder for at give vores kunder hverdagsservice i verdensklasse
  • Ønsker at skabe karriere i en bank der gør tingene lidt anderledes
  • Har gode karakterer fra dit studie

Udnyt muligheden

Bliv vores næste praktikant med opstart i JAN 2023. Send din ansøgning, dit CV og dine karakterer ved at klikke ”Ansøg” herunder.

OBS! Et praktikophold i Handelsbanken medfører ikke nødvendigvis en efterfølgende trainee stilling i Handelsbanken. Til sommer 2023 vil vi vurdere behovet for trainees, og vælge de bedst egnede blandt praktikanterne.

Du kan læse mere om Handelsbanken på vores hjemmeside handelsbanken.dk. Har du spørgsmål kan du kontakte HR Partner Jens Lund 2336 0356.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg stillingen, klik her:
Send ansøgning

Ansøgningsfrist:
01-11-2022