Erhvervsrådgiver til Aarhus City

   
Handelsbanken er en relationsbank, og vi har fokus på kunden i alt, hvad vi gør. Derfor har vi en stærk lokal tilstedeværelse, og vi træffer beslutningerne i filialen, hvor vi arbejder med både privat- og erhvervskunder. Det er nemlig filialen, der kender kunden og lokalområdet bedst og derfor kan træffe de bedste beslutninger sammen med kunden. Handelsbanken Danmark er en del af den svenske Handelsbanken-koncern.

Vi står i en særlig situation, hvor koncernen har besluttet at forlade det danske marked. Vi står derfor over for et ejerskifte, men vi ved endnu ikke, hvem den kommende ejer bliver, eller hvornår det sker. Indtil da driver vi banken videre, som vi hele tiden har gjort. I Danmark er vi over 600 medarbejdere og har filialer landet over. Vi har nogle af landets mest tilfredse kunder og en god og stabil udvikling i indtjening og resultater.

Vi stræber efter at udnytte og respektere den enkelte medarbejders kompetencer, erfaring og værdi, uanset køn, etnicitet og alder. Det betyder, at den enkelte medarbejder har en høj grad af medbestemmelse og indflydelse i hverdagen. På den måde tror vi på, at vores medarbejdere kan udvikle sig bedst personligt såvel som fagligt og dermed bidrage til bankens udvikling bedst muligt.

Tid til et jobskifte?
Vil du være en del af teamet i et af Jyllands stærkeste vækstområder, og blive en del af et professionelt og ambitiøst team? Så er stillingen som erhvervsrådgiver i Aarhus City måske noget for dig?

 

Du får her en enestående chance for at overtage en bestående erhvevsportefølje i en meget velfungerende og velfunderet filial i Aarhus City. Her kan du komme til at arbejde med erhvervskunder, rangerende fra små og mindre virksomheder til de allerstørste koncerner i Østjylland. Vores erhvervskunder dækker såvel produktions-, handels- og servicevirksomheder, som ejendomsselskaber. 

Afhængigt af dit udgangspunkt og faglige niveau vil du overtage en portefølje af erhvervskunder med en størrelse og kompleksitet, der passer til din profil. På kortere eller længere sigt kan du komme til at arbejde med nogle af filialens mere komplekse erhvervskunder. Det vil give dig et løft udviklingsmæssigt både fagligt og personligt.

I Handelsbanken Aarhus City får du 16 kollegaer, der bedst beskrives som top-engagerede, team-spillere og yderst kompetente udi Handelsbankens kultur og forretningsmodel. Vi er et team, der samarbejder på tværs samt et super effektivt support-team, der tager sig af de fleste administrative opgaver. Derudover vil du komme til at samabejde med bankens dygtige specialister , hvis fornemste opgave er at støtte dig i dit arbejde med kunderne.

Om dig:

Du er enten en erfaren og stærk erhvervsrådgiver, der kan håndtere alle typer af erhvervskunder, eller du er en dygtig erhvervsrådgiver på vej, med en robust personlighed, ambitioner og lyst til udvikling. Qua vores størrelse og historik har vi mange erhvervskunder, som stiller krav til os hver dag. Det er derfor vigtigt, at du som person er fagligt stærk i dit møde med kunden. Du må derudover meget gerne have eller have lyst til at udvikle et brugbart netværk i Aarhus.

Vi forestiller os at du:

  • motiveres af at skabe resultater og brænder for at tage initiativ og ansvar
  • har et stort drive og et godt humør
  • har gode analytiske evner, som du formår at anvende i praksis
  • er kreditmæssigt stærkt funderet
  • er teamspiller, fleksibel og struktureret
  • er god til at skabe relationer
  • er beslutningsdygtig og stærk i en forhandlingssituation
  • har stærke kommunikative evner, er åben og tillidsvækkende
  • sætter en ære i at levere hverdagsservice i verdensklasse til vores kunder
Søg stillingen, klik her:
Send ansøgning

Kontaktperson(er) for denne stilling:
John Jørgensen
Telefon: +45 44565353
Mobil: +45 26779875